Symptomer på for mange vitaminer

Vitaminer og mineraler er en nødvendighed for enhvers krop overlevelse. De er essentielle for din sundhed og styrker dit immunforsvar mod sygdomme. Man skal dog passe på, for for mange vitaminer kan nemlig have modsat effekt, og det kan skade din krop. Men hvad er symptomer på for mange vitaminer i kroppen?

Kan man spise for mange vitaminer?

Der kommer bedre og bedre forståelse for, hvor vigtige mineraler og vitaminer er for vores krops velbehag, men samtidigt fortæller den seneste forskning en historie om, at for mange vitaminer i kroppen hurtigt kan modvirke din sundhed og skabe ubehag i stedet for. En lille mængde ekstra vitaminer kan på kort tid faktisk allerede føre til et overskud af vitaminer og man vil begynde, at mærke symptomerne på at have for mange vitaminer i kroppen. Det kan f.eks. medføre: kvalme, diarré og endnu værre, på længere sigt medvirke til kroniske skader på leveren og højere risiko for hjertekar-sygdomme. I nogle cases kan en overdosis af vitamin endda spores til at medvirke til kræft og dermed føre til en tidligere død.

Kostvanerne i Danmark har vist sig i undersøgelser til at være tilstrækkelige for vitaminbehovet. Vi har generelt set ikke brug for at tage vitaminpillen som et kosttilskud. Det er kun få individer og grupper i befolkningen, hvor vitaminpillen rent faktisk anbefales, da det kun er få som egentligt har brug for at tage vitamin kosttilskud. Dette er mennesker som er underernæret, ældre, folk som har meget ensporede spisevaner, folk der er blevet opereret eller meget kræsne børn og voksne. Disse skal dog stadig passe på med at få for mange vitaminer, fordi dette stadig kan føre til overdosis og et overmættet vitaminindhold i kroppen.

Symptomer ved overdosering af de forskellige vitaminer

Nogle af de vigtigste vitaminer og mineraler, som bliver indtaget med henblik på en højere sundhed og bedre velbehag kan have nogle slemme symptomer, hvis du kommer til at indtage en for høj dosis. Nedenfor er forskellige vitaminer man kan have for meget af i kroppen:

Kan kroppen afsløre symptomer på for mange vitaminer ved jod?

Jod har ironisk nok de samme bivirkninger ved for højt indtag, som hvis din krop mangler det. Det er: vægtstigning, udmattelse, kuldetræk, problemer for kroppen med at udskille stofskiftehormonet struma.

Jern går ud over maven

Jern kan medføre symptomer som kan gå ud over maven. Symptomerne kan bl.a. være forstoppelse, mavesmerter, diarré og opkast. Derforuden forskes der i jern som en af årsagerne til øget åreforkalkning og kræft ved særligt mænd.

Magnesium bliver oftest overdoseret

Magnesium er yderligere et populært valg som ernæringstilskud i kampen om at opnå en højere fysisk form for sundhed. Magnesium er et af de helsemidler som oftest bliver overdoseret. Symptomerne for magnesium kan være diarré og i yderst sjældne tilfælde har det betydet et skadet neuro-muskulære system som har endt i lammelse.

Symptomer på for mange vitaminer: Calcium

Calcium, som vi oftest får igennem mælkeprodukter, er også et tilskud, som bliver taget dagligt. Et for stort indtag af calcium kan ende ud i en mangel på jern. Calcium er nemlig med til at nedsætte kroppens funktion til at optage jern. Calcium har yderligere den virkning at man kan få forstoppelse. I meget få tilfælde kan et overforbrug resultere i for meget kalk i blodet. Det kendetegnes ved beskadigelse på nyrerne og en svigtende hjertefunktion.

Et overforbrug af zink har mange bivirkninger

Zink er et af de kosttilskud med flest negative bivirkninger ved overforbrug. Symptomer kendetegnes ved, at de kan medføre irritationer i mave og tarm, lever og nyreskader, forhøjet blodsukker, blodmangel, forhindre optagelse af jern, opkastning og et svækket immunforsvar.

Symptomer på for mange vitaminer: Kalium

Kaliums funktion bidrager til at kroppens celler kan fungere og kommunikere med hinanden. Kroppens indhold skal ligge inden for et særdeles snævert niveau, og det kan derfor hurtigt blive indtaget i for store mængder.  Et overforbrug af kalium har symptomer som diarré, opkast og nyresvigt.

A-vitamin

A-vitamin kan give gule håndflader og fodsåler. Dette er ikke et tegn på forgiftning men en misfarvning. Derudover, indeholder det beta-karoten, som kan øge risikoen for lungekræft og hjertesygdomme. Et overskud af A-vitamin kan yderligere give kvalme, opkast, tørre slimhinder, sår i munden og under næsen, skøre negle og smerter i leddene.

D-vitamin

D-vitamin kan være med til et forhøjet optag af calcium i blodet. Dette kaldes: ”hypercalcæmi” og dette kan over en længere periode føre til en lavere nyrefunktion og yderligere have en negativ effekt på hjertet. Yderligere er det set, at en for høj dosis af D-vitamin kan føre til kvalme, opkast, en større tørst, du kan føle dig træt og en større tendens til vandladning.  

Konklusion på symptomer på for mange vitaminer

Det generelle billede er, at vitaminer og mineraler er sundt. Det kan der ikke slås tvivl om. Problemet med vitaminer ligger nemlig i, at man endelig ikke skal få for lidt. Dog skal man endelig heller ikke få for meget. Symptomerne på for mange vitaminer er/og kan være yderst skadelige, og det er noget man i særdeleshed skal have fokus på som person. Kroppen kan tage skade. Dette kan være både på kort sigt og lang sigt, som beskrevet i de forskellige former for vitaminer. Det er vigtigt, at du tager den rette mængde og undgår at indtage mere end den anbefalede dosis.

læs alt om vitaminer her.

Her kan du finde alle former for vitaminer

Tags:

da_DKDansk