Mangel på D-vitamin

Mangel på D-vitamin

Vitaminer og mineraler er altafgørende for vores sundhed og hvis vi ikke får den mængde som vi har behov for, så kan det resultere i flere forskellige symptomer. D-vitamin er et vitamin der dannes i huden, når huden bliver udsat for sollys. Det vil altså sige, at du ikke engang behøver at spise D-vitaminer. Du skal blot befinde dig udenfor og udsat for solens stråler, så klarer kroppen resten for dig. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at vejret i Danmark ikke altid er til, at man kan ligge og sole sig, og derfor er det begrænset hvor meget vi egentligt befinder os udenfor. Det betyder også, at flere og flere mennesker faktisk har for lidt D-vitaminer i kroppen. I denne artikel vil vi gå lidt i dybden med D-vitaminer, symptomer på mangel på D-vitamin, om man kan indtage for mange D-vitaminer, og mere

Mangel på D-vitamin

Som sagt er vitaminer og mineraler enormt vigtige for vores menneskers sundhed, og det gælder helt bestemt også D-vitaminer. Man kan få D-vitaminer i kroppen på to forskellige måder; den ene er at de blive dannet i i huden når solen skinner på huden, og den anden er ved at spise mad som er rigt på D-vitaminer, f.eks. fed fisk. Grunden til, at det er så vigtigt at man sørger for at have nok D-vitaminer i kroppen er, at det ellers kan resultere i farlige sygdomme. Hos børn er det også ekstremt vigtigt. Hvis et barn vokser op uden nok D-vitaminer, øger det risikoen for at barnet får sygdommen rakitis. Det er en sygdom, som gør at knoglerne går hen og bliver bløde. Ved voksne medfører en mangel på D-vitaminer en tilstand der hedder osteomalaci. Denne tilstand resulterer i kraftige smerter og pludselig svaghed i musklerne og bækkenet.

Der er nogle grupper af befolkningen, hvor D-vitamin-mangel ses oftere end den generelle befolkning. Først og fremmest er det helt personer som ikke befinder sig udenfor i sollyset nok i løbet af ugen. Det kan f.eks. være ældre på et plejehjem, eller den unge som bare sidder ved computeren dagen lang. Derudover er det ofte personer som hele tiden anvender solcreme, personer som har en øget hudpigmentering, eller personer som simpelthen ikke spiser varieret nok.

Kan man få for meget D-vitamin?

Ja, det kan man godt. Det er derfor selvfølgelig også vigtigt, at du sørger for at undersøge eventuelle kosttilskud inden du begynder at tage dem, og virkeligt får fuldstændigt styr på hvor meget du har behov for – det kan jo være at du slet ikke har behov for et D-vitamin kosttilskud.  Mange tror fejlagtigt, at man skal bruge flere tusinde kroner om måneden på kosttilskud, men i mange tilfælde er man faktisk fuldstændig fint dækket bare fra sin kost. I stedet for blot at søge mod kosttilskud kan det altså være en god ide i stedet for at kigge på ens typiske kostplan. Se på om den er varieret, osv.

Det er typisk meget svært at få for meget D-vitamin fra bare sin mad eller solen, men hvis man begynder på nye kosttilskud og ikke har styr på hvilke mængder man skal indtage, kan man sagtens risikere at indtage for mange D-vitaminer. Hvis man på kort tid får alt for meget D-vitamin, bliver man D-vitamin forgiftet. Der er flere forskellige symptomer på D-vitamin forgiftning. Det er blandt andet kvalme, depression, hovedpine, forstoppelse og mere. Derudover kan en overdosering af D-vitamin faktisk resultere i nyreskader.

Mangel på D-vitamin: symptomer

Der er flere forskellige symptomer forbundet med en mangel på D-vitaminer, og disse er ofte lidt uklare. Det betyder også, at de kan være svære at opdage, da de egentligt bare minder om andre almindelige irritationer. Af denne årsag er der derfor også en masse mennesker som egentligt går rund med D-vitamin-mangel, men som aldrig får stillet diagnosen.

Har man en mangel på D-vitamin i en kort periode gør det ikke så meget. Har man dog mangel på D-vitaminer gennem en længere periode begynder det at have en stor effekt på ens livskvalitet. I første omgang er det muskler, knogler og led der står for skud. Det første tegn på en mangel på D-vitamin er altså, at du er træt, tung og at du helt generelt har ondt i musklerne. Det er selvfølgelig ikke det samme som bare at have lidt ømme muskler, men smerter i musklerne, hvor det er meget tydeligt, at det er unormalt.

Hvordan behandles D-vitaminmangel?

Man kan gribe D-vitamin mangel an på flere forskellige måder, men den nemmeste og mest brugte er at søge mod et kosttilskud. Ens underskud af D-vitamin kan hurtigt blive afhjulpet med et D-vitamin kosttilskud. Derudover er det en god ide at spise mere fed fisk. Hvis du beslutter dig for at tage et D-vitamin kosttilskud er det vigtigt at du husker, at D-vitamin kun kan optages i forbindelse med fedt og at det derfor skal indtages i forbindelse med et måltid. Derudover kan det naturligvis også bare være en god ide at forsøge at være lidt mere udenfor.

Hvilke personer må ikke tage D-vitamin?

Hvis man lider af nogle bestemte tilstande, er det meget vigtigt, at man ikke tager et D-vitamin kosttilskud. Først og fremmest skal man ikke tage D-vitamin, hvis man har hypercalcæmi, hvilket sådan set bare betyder, at man har en høj calciumkoncentration i blodet. Har du den mindste tvivl om hvorvidt du skal eller ikke skal indtage D-vitaminer, bør du altid spørge din læge.

D-vitamin-forgiftning

D-vitamin forgiftning er altså når man får en overdosis af D-vitaminer. Det er stort set umuligt at blive D-vitamin forgiftet bare gennem at spise fisk og gennem solens stråler, så det er typisk i forbindelse med kosttilskud, at man bliver D-vitamin forgiftet. Af denne årsag er det altså altid vigtigt, at man læser op på eventuelle nye kosttilskud, så man ved hvad man putter i sin krop. Hvis man pludselig indtager store mængder D-vitamin resulterer det også i mere calcium i blodet. Typiske tilstande af D-vitamin forgiftning er kvalme, hovedpine, forstoppelse, nyre, og blæresten.

Det var en dybdegående artikel omkring D-vitaminer. Vi håber at den gav dig den information du ledte efter!

Du kan købe din D-vitamin her

Læs mere om vitaminer her

Tags:

da_DKDansk