Hvad er forskellen på D2- og D3-vitamin?

Den vigtigste forskel på D2 og D3 vitamin er, hvor formerne typisk kommer fra, og hvordan de påvirker kroppens D-vitaminstatus. D2-vitamin, også kaldet ergocalciferol, findes blandt andet i svampe, der har været udsat for UV-lys. D3-vitamin, cholecalciferol, dannes i huden ved sollys og findes især i animalske fødevarer.

Begge former kan bruges af kroppen og bidrage til at øge niveauet af D-vitamin i blodet. Forskningen peger dog samlet set på, at D3 ved samme dosis ofte øger og opretholder D-vitaminstatus mere effektivt end D2. Forskellen afhænger blandt andet af dosis og af, hvor længe man følger niveauet.^[1]

D2 og D3 er to former for det samme vitamin

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som blandt andet bidrager til normal optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor samt til at vedligeholde normale knogler. D2 og D3 har en lidt forskellig kemisk struktur, men begge skal omdannes i kroppen, før de bliver biologisk aktive.

Deres fulde navne kan være nyttige at kende, når du læser en ingrediensliste:

• D2-vitamin: ergocalciferol.
• D3-vitamin: cholecalciferol, også skrevet kolekalciferol.

Navnene fortæller, hvilken form der er brugt, men siger ikke i sig selv noget om tilskuddets dosis eller egnethed til eksempelvis veganere.

Hvor kommer D2- og D3-vitamin fra?

D2 findes blandt andet i UV-belyste svampe

D2 dannes, når et stof i svampe og gær udsættes for ultraviolet lys. Derfor kan visse svampe bidrage med D2-vitamin. Indholdet varierer dog betydeligt efter svampetype og eksponering for UV-lys, så svampe er ikke automatisk en ensartet kilde til D-vitamin.

D2 til kosttilskud fremstilles typisk ved UV-bestråling af et stof fra gær eller svampe. Formen kan være relevant for personer, der ønsker et plantebaseret eller vegansk tilskud, men det er stadig værd at kontrollere hele produktets mærkning.

D3 dannes i huden og findes i animalske fødevarer

Når huden udsættes for solens UVB-stråler, kan den danne D3-vitamin. Hvor meget der dannes, afhænger blandt andet af årstid, breddegrad, hudens eksponering og pigmentering. D3 findes også naturligt i blandt andet fed fisk og æggeblomme.

I kosttilskud fremstilles D3 ofte ud fra lanolin, som stammer fra fåreuld. Der findes også D3 udvundet af lav, som kan være egnet til veganere. D3 er derfor ikke altid animalsk – se efter både kilden og eventuel vegansk mærkning, hvis det er vigtigt for dig.^[1]

Sådan omsætter kroppen de to D-vitaminformer

Efter optagelse fra kosten eller et kosttilskud transporteres D2 og D3 til leveren. Her omdannes de til hver deres form for 25-hydroxyvitamin D, ofte forkortet 25(OH)D. Denne forbindelse kan derefter omdannes videre, primært i nyrerne, til aktivt D-vitamin, som er med til at regulere kroppens håndtering af calcium og fosfor.

Den blodprøve, der normalt bruges til at vurdere D-vitaminstatus, måler 25(OH)D. Ideelt afspejler resultatet bidraget fra både D2 og D3. Laboratoriemetoder kan dog variere i, hvor godt de opfanger D2-formen. Det kan være relevant at fortælle lægen, hvis du tager D2, når en blodprøve skal fortolkes.

Er D3 bedre end D2 til at øge D-vitaminstatus?

Begge former kan øge koncentrationen af 25(OH)D i blodet. Samlet peger forskningen på, at D3 ofte giver en større og mere langvarig stigning end en tilsvarende mængde D2. Det er en forskel i deres gennemsnitlige virkning på en blodmarkør – ikke et bevis for, at D2 er uden værdi.^[1]

En mulig forklaring er, at formerne og deres omsætningsprodukter håndteres lidt forskelligt i kroppen, blandt andet under transport og nedbrydning. Forholdet er dog komplekst, og forskellen kan ikke beskrives med én fast omregningsfaktor.

Resultatet kan variere med dosis, hvor ofte tilskuddet tages, udgangsniveauet og tidspunktet for målingen. Det er derfor ikke muligt generelt at sige, at en bestemt mængde D2 altid svarer til en bestemt, mindre mængde D3.

Som eksempel indeholder et tilskud med 10 mikrogram D2 og et med 10 mikrogram D3 den samme angivne vægt af D-vitamin. Det betyder ikke nødvendigvis, at de løfter blodets 25(OH)D lige meget over tid. Det siger heller ikke alene, hvilken betydning forskellen har for den enkelte.

Hvilken form er relevant for dig?

For mange, der vælger et almindeligt kosttilskud, er D3 et naturligt valg, fordi formen ofte er mere effektiv til at øge D-vitaminstatus. D2 kan samtidig være et relevant valg, eksempelvis hvis man foretrækker et tilskud fra svampe eller gær. Ønsker du en vegansk løsning og foretrækker D3, findes der også tilskud baseret på lav.

Ved siden af formen er mængden vigtig. Se på indholdet pr. anbefalet dagsdosis, og vær opmærksom på, om du får D-vitamin fra flere tilskud samtidig. Følg produktets anvisning og de anbefalinger, der gælder for din alder og situation. Hvis du har fået individuel vejledning af en læge, er den vigtigere end generelle råd om valg af form.^[2]

Mikrogram og internationale enheder

D-vitamin angives ofte i mikrogram (µg), men nogle produkter bruger internationale enheder (IE eller IU). Omregningen er den samme for D2 og D3:

• 1 mikrogram D-vitamin svarer til 40 IE.
• 10 mikrogram svarer til 400 IE.
• 20 mikrogram svarer til 800 IE.

For voksne er den øvre tolerable grænse for samlet dagligt indtag 100 mikrogram D-vitamin. Det er en sikkerhedsgrænse – ikke en anbefalet daglig dosis. Grænsen omfatter D-vitamin fra både mad og tilskud; for børn gælder lavere grænser afhængigt af alder.^[3]

Hvordan tages D-vitamin?

Da D-vitamin er fedtopløseligt, kan det være praktisk at tage tilskuddet sammen med et måltid, der indeholder lidt fedt. D-vitamin findes i flere typer kosttilskud, blandt andet tabletter, kapsler og dråber. Følg anvisningen på emballagen, og sammenlign mængden pr. dagsdosis frem for kun at se på produktets form.

Kort fortalt

D2 og D3 kan begge bidrage til kroppens D-vitaminstatus, men D3 ser generelt ud til at være mere effektivt ved samme dosis. Valget afhænger også af kilden, dine kostpræferencer og den mængde, du har behov for. Tjek derfor både navnet på D-vitaminformen, dosis og eventuel vegansk mærkning.