D-vitaminmangel: tegn, årsager og hvad du kan gøre

D-vitaminmangel kan give muskelsmerter og muskelsvaghed, men en lav D-vitaminstatus kan også være uden symptomer. Derfor kan du ikke afgøre, om du mangler D-vitamin, alene ud fra hvordan du har det. Hvis du har vedvarende symptomer eller en sygdom, der øger risikoen for mangel, kan lægen vurdere, om en blodprøve er relevant. ^[1][2]

Hvis en blodprøve viser mangel, afhænger indsatsen af blandt andet værdien, eventuelle symptomer og årsagen. De almindelige danske anbefalinger om D-vitamintilskud er forebyggende råd – ikke nødvendigvis en behandling af konstateret mangel. ^[1]

Hvad er tegn på lavt D-vitamin?

Muskelsmerter og muskelsvaghed er mulige tegn på D-vitaminmangel. Symptomerne er dog ikke specifikke: De kan også have andre årsager. Omvendt kan en lav D-vitaminstatus forekomme, uden at du bemærker noget. ^[1][2]

Træthed alene fortæller derfor ikke, om du mangler D-vitamin. Har du vedvarende gener, er det en god idé at tale med lægen om dem frem for selv at konkludere, at årsagen er vitaminmangel.

Hvad kan svær mangel føre til?

D-vitamin har betydning for kroppens calciumomsætning og dermed for knoglerne. Ved svær mangel kan knoglerne blive utilstrækkeligt mineraliserede. Hos børn kan det føre til rakitis, også kaldet engelsk syge, og hos voksne til osteomalaci. Osteomalaci er ikke det samme som osteoporose, som også kaldes knogleskørhed. ^[1]

Hvorfor får man D-vitaminmangel?

D-vitamin dannes i huden ved sollys. I Danmark bidrager solen ikke til hudens D-vitamindannelse i vinterhalvåret fra oktober til april. Det er baggrunden for den danske anbefaling om et forebyggende vintertilskud til mange børn og voksne. ^[3]

Nogle mennesker har særlige risikoforhold året rundt. Det gælder blandt andet personer med mørk hud, personer, som bærer tildækkende påklædning om sommeren, og personer, der kun kommer meget lidt ud i solen. ^[4]

Hvilke sygdomme kan give D-vitaminmangel?

Sygdomme, der nedsætter optagelsen fra tarmen, kan være relevante, fordi kroppen så kan have sværere ved at optage D-vitamin. Lever- og nyresygdom kan også have betydning for vitaminets omsætning. Derudover kan visse lægemidler påvirke D-vitaminomsætningen. ^[1]

Det er nyttigt at skelne mellem sygdomme, der kan bidrage til mangel, og de knoglesygdomme, som svær mangel kan føre til. Hvis du har en sygdom eller får medicin, der kan påvirke din D-vitaminstatus, kan lægen hjælpe med at vurdere dit behov. ^[1]

Hvordan undersøger man for D-vitaminmangel?

D-vitaminstatus vurderes med en blodprøve, der måler 25-hydroxy-D-vitamin, også skrevet 25(OH)D. Lægen fortolker resultatet sammen med blandt andet symptomer, sygdomme og årstid. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke rutinemæssig måling af alle; undersøgelsen målrettes relevante symptomer og risikoforhold. ^[1]

Hvad betyder blodprøvens tal?

I Sundhedsstyrelsens oversigt fra 2020 bruges følgende intervaller for 25(OH)D i blodet: ^[1]

• Under 12 nmol/l: svær mangel.
• 12 til under 25 nmol/l: mangel.
• 25 til under 50 nmol/l: insufficiens, det vil sige en lav status.

En værdi under 50 nmol/l er altså ikke nødvendigvis udtryk for svær mangel. Grænserne kan variere mellem faglige kilder, og tallet bør ikke stå alene som grundlag for selvdiagnose eller selvbehandling. ^[1]

Hvad gør man, hvis man mangler D-vitamin?

Hvis du har fået konstateret D-vitaminmangel, så aftal det videre forløb med lægen. Behandlingen tilpasses blandt andet mangelgraden og dine øvrige forhold. Der kan også være behov for at undersøge, hvorfor manglen er opstået, og om der skal følges op. ^[1]

Det er ikke sikkert, at den dosis, der anbefales til forebyggelse, er tilstrækkelig som behandling. Omvendt er mere D-vitamin ikke automatisk bedre: For store mængder kan påvirke calciumomsætningen. Tag derfor ikke høje doser gennem længere tid på eget initiativ. ^[1][3]

Hvor meget D-vitamin anbefales til forebyggelse?

De danske anbefalinger nedenfor handler om daglige tilskud, ikke om behandling af påvist mangel. Følg en individuel ordination, hvis din læge har givet dig en anden plan. ^[4][1]

• Voksne og børn fra 4 år: 5–10 mikrogram dagligt fra oktober til april, hvis de ikke tilhører en gruppe med en særlig anbefaling.
• Gravide og ammende: 10 mikrogram dagligt hele året.
• Børn og voksne med mørk hud, tildækkende sommerpåklædning eller meget begrænset soludsættelse: 10 mikrogram dagligt hele året.
• Personer over 70 år, personer i plejebolig eller hjemmepleje og personer med øget risiko for knogleskørhed: 20 mikrogram D-vitamin og 800–1.000 mg calcium dagligt hele året. Anbefalingen for plejebolig, hjemmepleje og øget risiko for knogleskørhed gælder uanset alder. ^[4]

For børn under 4 år gælder særlige anbefalinger. Spørg sundhedsplejersken eller lægen, hvis du er i tvivl om dit barns tilskud, især hvis barnet får modermælkserstatning. ^[4]

Det vigtigste at tage med

D-vitaminmangel kan være symptomfri, og muskelsmerter eller svaghed har ikke nødvendigvis noget med D-vitamin at gøre. Ved vedvarende gener eller særlige risikoforhold er næste skridt en lægelig vurdering. Til daglig kan du tage udgangspunkt i den forebyggende anbefaling, der passer til din alder og situation. ^[4][1][2]