Vitaminer i gulerødder
Der er masser vitaminer i gulerødder, og vitaminer er et vigtigt element for menneskers sundhed. Kroppen har nemlig brug for vitaminer. De er et vigtigt element for alle menneskers helbred, og manglen på bare et vitamin kan have stor indflydelse på både den fysiske og psykiske helbredstilstand, da manglen på et vitamin kan bringe kroppen i ubalance. Kroppen bruger f.eks. vitamin til at assistere i dannelsen af blod. De har indflydelse på dit syn, vitaminer kan få dig til at vokse og de hjælper med at vedligeholde og forbedre dit immunforsvar.
Vitaminer er vigtige!
Vitaminers funktion og vigtighed må ikke undervurderes. Det er meget vigtigt at være opmærksom på at man får den rette mængde, men i lige så høj grad, at man får dem alle sammen. Hvordan kan man så være sikker på det? En nem løsning er vitaminpillen, som findes i alle former og priser, men man kan godt få alle de vitaminer man har brug for gennem sin kosten.
Der er mange gode vitaminer i gulerødder
En af de grøntsager, som kan hjælpe dig med at indtage den anbefalede dosis af vitamin, er guleroden. En god gulerod skal være fast og sprød, og den mest almindelige vi ser i Danmark, er den orange. De fås dog også i hvide, røde, sorte og violette, og ligegyldigt farven, så giver de dig de samme gode næringsstoffer. Guleroden indeholder nemlig en god mængde vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. Udover, at indeholde vitaminer består den af en høj mængde fibre, som giver dig mæthedsfornemmelse, og hjælper kroppen på den måde, at det både er sundt for fordøjelsen og sætter den i gang.
Nogle vitaminer i gulerødder er fedtopløselige
De mange gode vitaminer i gulerødder består yderligere af både A- og K- vitamin. Både A- og K-vitamin er fedtopløselige. Det betyder, at de kun kan optages af kroppen, hvis det bliver indtaget med fedt. Det er derfor vigtigt at spise gulerødderne sammen med noget mad, som indeholder fedt. Det kan f.eks. være kød eller andet fra toppen af madpyramiden.
A-vitaminer i gulerødder
A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som deponeres i lever og fedtvæv. Kroppen kan hermed også udnytte disse til senere brug. A-vitaminet hjælper blandt andet på synet, forplantningsevne, immunforsvaret, regulering af arveanlæg slimhinder og vækst. Derudover er det en vigtig del af dannelsen af væv. Det er med til at hele sår, og f.eks. har den creme, som tatovører anbefaler at man køber efter en session, et meget højt indhold af A-vitamin. Cremen, og i særdeleshed A-vitaminet, er med til at hele det åbne sår, og bidrage med at det heler pænt. A-vitaminet har altså mange funktioner, som er essentielle for kroppen og dets sundhed.
K-vitaminer i gulerødder
K-vitamin har fået sit navn, da det er en forkortelse for koagulation, som betyder størkning af blodet. Hvis din krop er i underskud af K-vitamin, kan det betyde en øget blødningstendens. Det er også et fedtopløseligt vitamin, og det skal ligesom A-vitaminet optages med andet fedtrigt mad. Kosttilskuddet er vigtigt i din ernæring fordi det, som skrevet tidligere har en central rolle i processen, som får blodet til at størkne. Derudover er det vigtigt for udviklingen af visse proteiner. K-vitaminet har nemlig den egenskab at det kan ændre specifikke aminosyrer, som gør proteiner i stand til at fastgøre calcium til kroppen.
Der er også c-vitaminer i gulerødder
Et af de andre vitaminer i gulerødder, som ofte findes i grøntsager, er C-vitaminet. Dette gør sig også gældende for gulerødder. C-vitamin er et vigtigt kosttilskud, og et, som det er vigtigt at indtage hver dag, fordi det er vandbaseret. Det kan derfor ikke blive lagret i kroppen som de fedtbaserede. At C-vitamin er vandbaseret betyder, at hvis man får for meget af det, så vil kroppen ikke kunne optage det, og den vil derfor udskille den overskydende mængde vitamin, når man tisser. Guleroden kunne, også på grund af sit indhold af både A- og K-vitamin være en god idé at inddrage i ens daglige kostvaner.
C-vitaminet er vigtigt for immunforsvaret. Det hjælper særligt immunforsvaret med at beskytte imod både virus og bakterier. Derudover har det den funktion, at det er med til at kroppen kan danne aminosyre. I selskab med jern er C-vitaminet en nødvendighed for at kroppen kan producere en af de 20 aminosyre der skal til for at kroppen kan opbygge proteinet ‘kollage’. Kollage finder man i sener, tandkød, knogler osv. En mangel på netop dette vitamin kan på lang sigt medfører skørbug. Til sidst er C-vitamin også med til dannelsen af hormonerne nordadrenalin og adrenalin. C-vitaminet spiller en vigtig rolle for, at kroppen kan holde sig sund og rask. Undersøgelser tyder desuden på at mennesker med et højt indtag af C-vitamin i mindre grad får problemer med kræft og hjertekarsygdomme.
Gulerødder er sunde og næringsrige
Grøntsagen guleroden kan varmt anbefales i jagten på vitaminer og mineraler. Den bidrager til ernæringen med vigtige elementer, som A-, K- og C-vitamin, men også med fibre og mineraler som f.eks. jod. Et dagligt indtag af netop denne grøntsag, vil derfor give dig en hjælpende hånd i jagten på en sundere livstil og et sundere jeg. Så alt i alt findes der rigtig mange gode vitaminer i gulerødder.